Kommentar af Søren Øhrstrøm til Kaj Munks prædiken 10. Søndag efter Trinitatis, 1920.
I denne meget tidlige prædiken fra Kaj Munk gives der en advarsel imod åndelig ligegyldighed. Jesus talte dunder imod Betsajda, Korazin og Kapernaum og sagde, at hvis de ikke omvendte sig, skal de styrtes i dødsriget. I det tilfælde skal det gå tåleligere for Sodoma på dommens dag. Munk understreger, at Jesus virkelig lærer om en fortabelse eller helvede og at troen på en evig fortabelse i sidste ende beror på Jesu egen autoritet: ”Saa alvorligt er Livet og saa alvorlig er Kristendommen. Og som vi ikke kan se Døden bort fra Livet, tør vi heller ikke Helvede fra Evigheden. Thi Jesus har sagt det; og hvis du føler, at du ikke kan leve uden Troen paa Skaberen som Fader og Døden som Indgang til Livet — og dette er i egentlig Forstand at være kristen — saa maa du saa sandt Kristi Autoritet er nødvendig for, at du kan tro, at denne Trang er en Virkelighed, at Skaberen er Fader og Døden kun Livets Indgangsport, ogsaa tro paa Jesu Ord om Fortabelse — skiller du det sidste fra, ramler det hele, da er Jesus en Løgner, og du maa selv bære Ansvaret,om du tør drage denne Slutning”.